|
||||||||
| Værd at vide | llVærd at vide om job og diabetes II | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Diabetes II giver få begrænsninger og mange muligheder. Har du diabetes II, er der selvfølgelig jobs, du ikke kan få. Det gælder f.eks. pilot, styrmand og andet samt selvfølgelig farlige job. Man kan jo ikke have, at du pludselig får "føling" (hypoglykæmi eller lavt blodsukker), og mister bevidstheden under landing med flyet. Men når det er sagt, kan du bestride næsten alle andre jobs. Men der er forskellige forhold omkring job og arbejdsplads, som du også bør vide, og nogle af dem kræver forståelse og accept fra arbejdspladsen. F.eks. bør du have regelmæssige arbejdstider og helst ikke nattearbejde, for din diabetes II har i det bedst med regelmæssighed. Derfor vil det også være godt, hvis arbejdstempo og stress-niveau er nogenlunde konstant. Og du bør selvfølgelig have lov til at holde en lille spisepause midt på formiddagen og igen midt på eftermiddagen, så du kan indtage dine små mellemmåltider. Er du ny med diabetes II, så start med at være helt åben og ærlig omkring det. For der er desværre fortsat enorm uvidenhed omkring sygdommen, og nogle mener således, den både er smitsom og farlig for dine omgivelser. Forklar din arbejdsgiver, at din arbejdsindsats i almindelighed er, som den plejer at være. Og forklar dine kollegaer at du fortsat er den samme. Og skaf dig nogle små foldere omkring sygdommen hos Diabetesforeningen, som du kan dele ud af. For det vil styrke virkelig din argumentation, når man kan se forklaringerne sort på hvidt. Men måske er der trods alt nogle små begrænsninger i dagligdagen. Således bør du f.eks. ikke deltage i arrangementer som fyraftens-øl og lignende. Motion er også godt på jobbet. Derfor vil det være en god idé, hvis du kan cykle/gå til jobbet i stedet for at køre bil. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan gå meget i arbejdstiden. Så gå f.eks. til dine kollegaer på jobbet i stedet for at ringe eller sende mail´s.
|
|||||||
|
||||||||