|
||||||||
| Diabetes II | llVi er fortsat som fortidsmennesker | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
Vores kroppe er ikke beregnet til rigelig fødeindtag sammen med
lav fysisk aktivitet. Vores nære forfædre, stenaldermenneskene, var i en fjern fortid nomader, der levede i små flokke af at drive jagt på hjorte. Og alt efter årstiden trak hjortene mange tusind kilometer i løbet af året for at få frisk græs. Da menneskene var nødt til at vandre bagefter for at få mad, indebar både vandringen og jagten en evig kamp for at overleve med masser af hårde fysiske aktiviteter hver dag. Og da man kun fik mad, når man havde været heldig at nedlægge et bytte, medførte brugen af datidens primitive redskaber, at man ofte havde perioder, hvor man reelt sultede. Derfor er vores kroppe beregnet til at omdanne overskydende næring (blodsukker eller glukose) til fedt, der placeres i kroppens fedtdepoter. Det var praktisk, for i perioder med sult, var kroppen også i stand til at omdanne dette fedt til blodsukker igen. Dette er en særdeles praktisk proces, der i gennem tiderne har reddet mange fra at sulte ihjel, når der var mangel på mad. Men nu til dags, hvor vi ofte spiser langt mere end nødvendigt, og hvor vi normalt aldrig sulter, hober denne overskydende energi sig op i vores fedtdepoter uden nogensinde at blive brugt. Det er denne rigelige fødeindtagelse, der sammen med ringe fysisk aktivitet gør os overvægtige. Og i sidste ende fører overvægt og svag fysisk aktivitet til diabetes II samt mange andre livsstilssygdomme.
|
|||||||
|
||||||||
